Aston Villa henter endnu en dansker til toppost
Aston Villa-sportsdirektør, Johan Lange (tv.), her fra sin tid i FCK, har hentet landsmanden Frederik Leth til Aston Villa. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FC Københavns tidligere tekniske direktør Frederik Leth bliver Head of Football Research i Aston Villa.
Premier League-klubben Aston Villa har endnu ingen danske spillere i truppen, men i klubbens sportslige ledelse er der efterhånden et pænt dansk islæt.
Sidste sommer stoppede Johan Lange som teknisk direktør i FC København for at tiltræde jobbet som sportsdirektør hos klubben fra Birmingham. Nu har han hentet sin egen afløser i FCK til England.
27-årige Frederik Leth oplyser på LinkedIn, at han er tiltrådt som Head of Football Research i Aston Villa.
Leth overtog som blot 26-årig posten som teknisk direktør i FCK, da Johan Lange drog til Aston Villa i sommer, men allerede i slutningen af november opsagde han sin stilling.
- Da vores nye struktur med en sportsdirektør og en cheftræner kom på plads, med de forandringer det også giver i andre roller, kunne Frederik ikke se sig selv i dette, og det har vi stor respekt for, sagde FCK's midlertidige sportslige leder William Kvist ved den lejlighed.
Inden forfremmelsen til teknisk direktør i FCK var han Head of Scouting and Analytics i klubben.
Nu drager han til England, hvor han igen skal arbejde sammen med Johan Lange.
Peter "PC" Christiansen overtager til april jobbet som sportsdirektør i FCK efter en årrække som sportschef i AGF.
Det blev meddelt 27. november, og to dage senere meddelte FCK, at Frederik Leth havde opsagt jobbet som teknisk direktør.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde