Aston Villa holder fast i Coutinho på permanent aftale
Philippe Coutinho nåede at være ejet af FC Barcelona i fem år. (Arkivfoto). Foto: Peter Powell/Reuters
Philippe Coutinho fortsætter i Aston Villa, når hans lejeaftale med Premier League-klubben udløber.
Philippe Coutinho har været udlånt fra FC Barcelona til Aston Villa siden januar, og samarbejdet mellem brasilianeren og Premier League-klubben har været en succes.
Det mener de to parter i hvert fald. Torsdag meddeler Aston Villa således, at Coutinho fremover også vil være en del af klubben på en permanent aftale.
Den 29-årige playmaker har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til 2026, lyder det.
Aston Villa oplyser ikke, hvad klubben har betalt for Coutinho. Det gør Barcelona til gengæld. Ifølge spanierne har Coutinho kostet 20 millioner euro.
- Det her er et fantastisk køb af Aston Villa. "Phil" er professionel, og hans indflydelse på holdet har været meget tydelig, siden han ankom i januar, siger Aston Villa-træner Steven Gerrard på klubbens hjemmeside.
- Med måden han optræder både på og udenfor banen, er han også en vigtig rollemodel for vores yngre spillere, som kun kan få gavn af hans erfaring.
Philippe Coutinho har spillet 16 kampe for Aston Villa og lavet fire mål samt tre assister. Han skifter væk fra Barcelona efter at have været ejet af den spanske storklub siden 2018.
I 2019/20-sæsonen var han udlånt til Bayern München. Før skiftet til Barcelona nød Coutinho stor succes i Liverpool i fem år.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker