Aston Villa indløser kvartfinaleplads uden Okore
Jores Okore sad på bænken i hele kampen, da Aston Villa slog Leicester i 1/8-finalen i FA Cuppen.
Lørdag offentliggjorde Aston Villa Tim Sherwood som ny manager, og allerede dagen efter var der tiltrængt opmuntring på grønsværen.
Mens holdet i Premier League ligger til nedrykning, fortsætter succesen i FA Cuppen. I søndagens 1/8-finale blev Leicester slået med 2-1 på hjemmebane.
Kampen kunne potentielt have været et rent danskeropgør, men hos Aston Villa var Jores Okore placeret på bænken, mens Leicester-målmand Kasper Schmeichel fortsat er ude med en skade.
I Villas centrale forsvar var Ron Vlaar og Claran Clark foretrukket, og de gjorde det godt sammen. De næste kampe må vise, om Sherwood også foretrækker at stille med denne duo i Premier League.
Første halvleg vil næppe plante sig i hukommelsen hos tilskuerne, men efter pausen kom Aston Villa ud med større energi og angrebsvilje.
Det lønnede sig midt i halvlegen, da Leandro Bacuna trak ind i straffesparksfeltet fra venstre side og scorede i det fjerneste hjørne til 1-0.
Bortset fra en enkelt god Leicester-mulighed havde Villa godt styr på den resterende del, og føringen blev øget et minut før tid ved indskiftede Scott Sinclair. Her var Leicester-keeper Mark Schwarzer impliceret, da han fumlede bolden over målstregen.
Først i overtiden reducerede Leicester ved Andrej Kramaric' hovedstød, men Premier Leagues agterlanterne nåede ikke at iscenesætte et pres for udligning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned