Aston Villa overrasker City i forlængelsen
Foto: Andrew Yates /Scanpix
Andrew Yates /Scanpix
Manchester City har her i efteråret haft svært ved at finde det spil, der gjorde klubben til engelsk mester for godt fire måneder siden.
Og tirsdag aften fortsatte de svingende resultater for de lyseblå, der hjemme tabte 2-4 til Aston Villa i Liga Cuppen efter forlænget spilletid.
Den ordinære kamp endte 2-2, og i den forlængede spilletid slog Villa til med to mål og sendte favoritterne ud af turneringen.
Gabriel Agbonlahor blev dagens mand for gæsterne med to scoringer, mens Citys Gareth Barry sikkert ærgrer sig over det selvmål, han forårsagede efter en times spil.
Selv om Manchester City endnu ikke har tabt i Premier League, så havde de fleste nok forventet at se holdet hente flere end de ni point, det hidtil er blevet til i fem kampe.
For Aston Villa, der sluttede ned på 16.-pladsen i sidste sæson, er det mere forventeligt kun at have hentet fire point indtil videre.
Og derfor er sejren over stenrige Manchester City og pladsen i fjerde runde af den lille pokalturnering garanteret også en skalp, der bliver fejret af Birmingham-klubbens fans.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned