Astralis besejrer storhold og vinder turnering i USA
Efter 16-8 i tredje map kunne Astralis fejre sejren i ECS Season 8 Finals. (Arkivfoto.) Foto: Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix
Kevin C. Cox/Ritzau Scanpix
Danskerne fra Astralis skaffede sig en sejr og 225.000 dollar efter finalesejr mod amerikansk storhold.
Counter Strike-holdet Astralis vinder natten til mandag ECS Season 8 Finals i Arlington i Texas.
Det sker med en finalesejr over det amerikanske storhold Liquid på 15-19, 16-11 og 16-8 i turneringen, som er en af sæsonens sidste.
Danskerne kan ud over sejren glæde sig over præmiepenge på i alt 225.000 dollar svarende til omkring 1,5 millioner kroner.
Det startede ellers bedst for Liquid, der tog sig af det første map, Vertigo, efter overtid.
Men i det andet map, Nuke, vendte lykken for danskerne, som vandt 16-11.
Og på Dust 2, det tredje map, fortsatte danskerne i overbevisende stil og vandt 16-8.
Dermed bygger Astralis videre på de gode takter fra den seneste tid.
For omkring tre uger siden vandt holdet en stor turnering i Beijing.
Trods nederlaget kan Liquid gå fra turneringen med 100.000 dollar ud af den samlede præmiepulje på 500.000 dollar.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker