Astralis er klar til finale efter tæt dyst og overtid
Lukas 'gla1ve' Egholm Rossander og Astralis sejrede i semifinale mod G2. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Counter-Strike-holdet Astralis er klar til finalen i Blast Premier Fall Series 2020 efter sejr over G2.
Det danske Counter-Strike-hold Astralis banede sig tirsdag aften vej til finalen i Blast Premier Fall Series 2020 i gruppe C.
Det skete efter en meget tæt semifinale - eller såkaldt upperbracket-finale - mod G2.
Efter omkring fire timers spil sejrede Astralis med 11-16, 16-12, 19-15.
Som cifrene antyder kom G2 bedst fra start og vandt første map, men det danske hold tvang kampen ud i et afgørende map.
Her førte G2 i den første del, men Astralis fik vendt sagerne på hovedet og vandt den jævnbyrdige match efter overtid.
Finalen kan faktisk blive en gentagelse mod G2, der ikke er færdig i turneringen, men i stedet skal ud i en slags opsamlingssemifinale.
Finalen spilles onsdag.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker