Astralis fremrykker trænerskifte og sætter leder til salg
Astralis vil i sin næste turnering have både en ny cheftræner og en ny leder på holdet. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Casper "ruggah" Due tiltræder som cheftræner for Astralis fredag. Benjamin ”blameF” Bremer er sat til salg.
Det danske Counter-Strike-hold Astralis tager nu konsekvensen af den kiksede kvalifikation til majorturneringen i København.
Casper "ruggah" Due afløser således vikaren Mathias "R0nic" Pinholt på fredag 1. marts - en måned før det oprindeligt blev annonceret ved ansættelsen i januar.
Det skriver Astralis på sin hjemmeside.
Derudover er in-game leader Benjamin "blameF" Bremer blevet bænket og sat til salg.
- Vi må bare konstatere, at vi ikke er lykkedes med Benjamin i rollen som IGL. Der er et mismatch i profilerne og rollerne, som alle har arbejdet på at løse.
- Desværre har vi aldrig opnået den stabilitet, det kræver at være med på den helt store scene, og efter en grundig analyse og samtale med alle involverede, er konklusionen klar:
- Vi skal have rollerne på plads og bruge spillerne, hvor de individuelt føler sig bedst tilpas, så de kan levere optimalt til holdet. Det er vores fokus på den korte bane og det er afgørende for, hvem vi bringer ind, siger sportsdirektør Kasper Straube.
Straube kalder samtidig Benjamin Bremer for "en af de hårdest arbejdende spillere i Counter-Strike" og roser den bænkede profil for at være en "loyal klassespiller, der kommer til at markere sig i verdenstoppen i den rette rolle".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde