Astralis misser københavnsk majorturnering
Astralis tabte 11-13, 8-13 til 9 Pandas. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
9 Pandas slog fredag danske Astralis. Dermed bliver majorturneringen i København i marts uden det danske hold.
Når majorturneringen i slutningen af marts afvikles i Royal Arena i København, bliver det uden deltagelse fra det danske Counter-Strike-hold Astralis.
Det står klart, efter det danske hold fredag tabte til 9 Pandas i "Last Chance Qualifier"-turneringen.
Astralis tabte 11-13, 8-13.
Torsdag havde det danske Counter-Strike-hold i kvalifikationsturneringen tabt 6-13, 9-13 til Ence.
Astralis havde dog en sidste chance for gennem "Last Chance Qualifier"-turneringen at sikre en plads ved den københavnske majorturnering, men det danske hold missede altså den mulighed med nederlaget fredag.
Majorturneringen i København afvikles fra 17. til 31. marts.
Det bliver dog ikke helt uden dansk deltagelse.
Onsdag sikrede danske Ecstatic sig en plads ved majoren med en sejr på 3-13, 13-9, 13-5 over Guild Eagles.
Derudover spillede norske Heroic, der har tre danskere på holdet, sig torsdag også til en plads i majoren i København ved at besejre GamerLegion 13-5, 13-9.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde