Astralis slår svenskere og tager gruppesejr
Astralis endte øverst i gruppe D i ESL Pro League. Billedet er fra en tidligere turnering. Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix
Cooper Neill/Ritzau Scanpix
Med en sejr over Fnatic vandt Astralis sin gruppe i ESL Pro League og er klar til slutspil.
Astralis stormer videre mod den samlede sejr i turneringen ESL Pro League.
Mandag vandt det danske Counter-Strike-hold sin sidste gruppekamp, da svenske Fnatic blev slået med 2-0 i baner.
Sejren betyder, at Astralis ender øverst i gruppe D og dermed er klar til gruppevindernes slutspil. Det vil sige, at Astralis skal møde en af de andre gruppevindere, men at holdet ikke ryger ud i tilfælde af et nederlag.
Vinder Astralis, er danskerne klar til turneringens semifinaler.
Ender Astralis med at tabe til en af de andre gruppevindere, skal holdet spille, hvad der svarer til en kvartfinale.
Alt sammen bliver afgjort i slutningen af næste uge.
Det er 13. sæson af ESL Pro League, der er i gang nu. Astralis endte som samlet vinder i sæson syv og otte.
Den samlede vinder i sæson 13 får en præmiecheck på 175.000 dollar (1,1 millioner kroner).
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker