Astralis slutter året som nummer et i verden
Peter "dupreeh" Rasmussen (til venstre) og Lukas "gla1ve" Rossander (til højre) kan se tilbage på et godt 2020 (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Efter sejr i weekenden er det danske Counter-Strike-hold Astralis igen nummer et på verdensranglisten.
Astralis er lige nu verdens bedste Counter-Strike-hold.
I hvert fald topper det danske mandskab verdensranglisten, der mandag er blevet opdateret. Dermed slutter Astralis året, som holdet også indledte det, nemlig som verdens nummer et.
Placeringen glæder sportsdirektør Kasper Hvidt.
- Jeg er først og fremmest ekstremt stolt af, hvad holdet, træneren og organisationen har formået i 2020, siger han i en pressemeddelelse.
- Trods udfordringer med hele coronasituationen, spillere på sygeorlov, nye roller, en udvidet trup og helt nye måder at træne og spille kampe har vi formået ikke bare at holde et højt niveau, men også at udvikle os selv og hele måden, man arbejder med Counter-Strike, lyder det.
Astralis lå også på verdensranglistens førsteplads i oktober. Nu har mandskabet taget den placering tilbage ved at gå forbi franske Team Vitality.
- Vi arbejder hele tiden på at udvikle og forbedre os selv som spillere og hold, men også hele tilgangen til at skabe en sundere og mere balanceret konkurrencekultur. Det kan være hårdt for alle, men så meget bedre er følelsen også, når man lykkes, siger Kasper Hvidt.
Holdet med Nicolai "dev1ce" Reedtz, Peter "dupreeh" Rasmussen, Andreas "Xyp9x" Højsleth, Lukas "gla1ve" Rossander, Emil "Magisk" Reif og Lucas "Bubzkji" Andersen sejrede i weekenden ved IEM Global Challenge.
Det var holdets fjerde titel i 2020. Sejren betød, at mandskabet kunne indkassere en præmiecheck på 200.000 dollar - 1,2 millioner kroner.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker