Astrup og Skaarup sendt ud af Denmark Open af taiwanere
Den danske herredouble med Skaarup og Astrup er placeret som nummer seks på verdensranglisten. Foto: Sajjad Hussain/Ritzau Scanpix
Sajjad Hussain/arkiv/Ritzau Scanpix
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup er ude af Denmark Open efter nederlag i anden runde.
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen tabte torsdag anden runde i Denmark Open til Liao Min Chun og Su Ching Heng fra Taiwan.
Danskerne blev sendt tidligt hjem fra turneringen med cifrene 16-21, 18-21.
Astrup og Skaarup havde i forvejen ikke gode minder fra tidligere opgør mod taiwanerne, der i 2017 sendte danskerne ud af VM i anden runde.
Parret fra Taiwan, der er nummer 15 i verden, startede aggressivt og havde føringen i stort set hele første sæt. De hentede seks point i træk til stillingen 11-4.
Danskerne hentede efterfølgende fem point i træk og halede derfor ind på taiwanerne, der dog hele tiden var et skridt foran.
Min Chun og Ching Heng vandt første sæt med cifrene 21-16.
Danskerne forsøgte at hænge på i andet sæt, men taiwanerne spillede sig hurtigt til stillingen 10-4.
Astrup og Skaarup spillede sig efterfølgende imponerende tilbage til stillingen 10-10.
Danskerne konsulterede sine trænere flere gange for at finde recepten på sejr, men taiwanerne gav sig ikke. Selv om det blev tæt, vandt taiwanerne andet sæt 21-18.
Dermed får Astrup og Skaarup ikke flere kampe i dette års Denmark Open.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde