Atalanta slår Bologna og tager andenplads
Luis Muriel blev matchvinder tirsdag. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Andreas Skov Olsen var med fra start for Bologna, der tabte 0-1 til Atalanta, som dermed tog andenpladsen.
Atalanta lagde tirsdag pres på Inter i toppen af Serie A.
Her tog Atalanta en smal sejr på 1-0 over Bologna, der havde Andreas Skov Olsen med fra start.
Sejren sender Atalanta op på andenpladsen med to point mere på kontoen end Christian Eriksen og Inter, der dog har spillet en kamp færre.
Juventus på førstepladsen er ikke helt udenfor rækkevidde for hverken Atalanta eller Inter, men det vil kræve et mindre kollaps af "Den gamle dame".
Atalanta har seks point op til førerholdet, men har spillet en kamp mere end Juventus og kan altså maksimalt hente ni point mere.
Første halvlegs mest opsigtsvækkende øjeblik kom cirka ti minutter før pausen. Her blev Atalanta-træner Gian Piero Gasperini udvist efter et raserianfald rettet mod Bologna-træner Sinisa Mihajlovic.
Kampens ene mål blev scoret efter lidt over times spil, da Luis Muriel sendte bolden i kassen.
Kort efter blev Andreas Skov Olsen skiftet ud. Danskeren har stadig sin første hele kamp i Bologna-trøjen til gode.
Bologna indtager tiendepladsen i Serie A med 43 point. Klubben har ikke vundet i de seneste fem kampe.
Atalantas ene mål bragte holdet op på 95 scoringer i sæsonen, hvilket er det højeste antal lavet af et enkelt hold i mere end 60 år i Serie A.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker