Atalanta smider point og giver Juventus snor i toppen
Duvan Zapata (i hvid trøje) scorede Atalantas mål lørdag. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Atalanta kunne med en sejr over Verona have fastholdt presset på Juventus, men endte med at spille uafgjort.
Selv om Juventus ikke spiller godt for tiden, så bliver klubben ved med at få gaver af de nærmeste rivaler i mesterskabskampen.
Lørdag smed Atalanta point, da klubben fik 1-1 med sig fra Verona.
Dermed er der seks point mellem de forsvarende mestre fra Juventus på førstepladsen og Atalanta, der kunne have overhalet Inter på andenpladsen med tre point.
De to klubber har begge 71 point, men Inter har ligesom Juventus en kamp i hånden i forhold til Atalanta.
Efter et målløs første halvleg blev målscoringen sat i gang fem minutter inden i anden.
Her opfangede Duvan Zapata bolden efter et klodset Verona-boldtab. Selv om syndebukken Koray Gunter gjorde sit for at gøre skaden god igen, kunne han ikke forhindre den stærke Atalanta-angriber i at sende bolden i mål.
Hjemmeholdet svarede dog hurtigt igen. Matteo Pessina var på pletten, da han kom først på en returbold efter flere mislykkede afslutningsforsøg og udlignede til 1-1.
Atalanta var tættest på igen at få målnettet til at blafre, men trods store chancer endte det altså med et remis.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie