Atalanta stopper Lazios imponerende stime med flot comeback
Robin Gosens indledte Atalantas comeback med sin scoring til 1-2. Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Atalanta vendte 0-2 til 3-2, da Lazios stime af ubesejrede kampe i Serie A fandt sin ende.
Atalanta fortsætter med at imponere i denne sæson.
Holdet fra Bergamo har spillet sig i Champions League-kvartfinalen, og onsdag blev det til endnu en flot skalp.
Her blev guldbejlerne fra Lazio slået 3-2 efter et flot comeback. Atalanta måtte nemlig se sig selv være bagud 0-2 kort inde i opgøret.
Dermed satte Atalanta en stopper for hovedstadsklubbens imponerende stime af ubesejrede kampe, der inden onsdag lød på 21.
Resultatet betyder samtidig, at topholdet Juventus får en smule luft på førstepladsen. De forsvarende mestres forspring er på fire point til Lazio.
Det var Serie A's to mest scorende hold, der onsdag mødte hinanden. Det bar kampen også præg af.
Efter lidt over ti minutter stod der således 2-0 til Lazio. Atalantas Marten de Roon hjalp dog gæsterne på vej. Han sendte således bolden i eget net til 1-0.
Kort tid efter gjorde midtbanestjernen Sergej Milinkovic-Savic det til 2-0 med et flot langskud.
Men Atalanta ville også lege med. Efter flere store chancer prikkede Robin Gosens hul på hjemmeholdets målbyld, da han kort før pausen reducerede til 1-2.
Der var lagt op til en målrig anden halvleg, men scoringerne lod i første omgang vente på sig. Efter lidt over 20 minutter kom der dog igen lighed på måltavlen.
Ruslan Malinovsky gjorde Milinkovic-Savic kunsten efter og udlignede til 2-2 med et imponerende drøn fra distancen.
Med ti minutter tilbage fuldendte Atalanta så comebacket, da Jose Palomino efter et hjørnespark headede bolden i mål til 3-2.
Kampens afslutning bød på chancer i begge ender, men hjemmeholdet holdt stand og tog de tre point.
I onsdagens anden sene kamp i den bedste italienske række vandt Roma 2-1 over Sampdoria.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker