Samlet går baskerne videre med 6-4 efter en imponerende 4-2-sejr på udebane i det første opgør.
Dermed fortsætter Athletic Bilbao sine fine takter i turneringen, hvor Manchester United i 1/8-finalen blev sendt ud af det velspillende spanske hold, som vandt over Alex Fergusons tropper både ude og hjemme.
Schalke mødte ikke op uden håb i Bilbao, selvom tyskerne skulle jagte en 3-0-sejr. Derfor var begge stjerneangribere Klaas-Jan Huntelaar og Raul med fra start, og de scorede såmænd begge.
Huntelaar bragte Schalke foran 1-0 i første halvleg, mens Raul gjorde det til 2-1 efter pausen. Problemet for Schalke var bare, at værterne udlignede forholdsvist hurtigt i begge tilfælde.
Schalke forsøgte forgæves at score to yderligere mål, som kunne sende dysten i forlænget spilletid, men missionen var forgæves.
I semifinalen skal Bilbao-holdet, der traditionen tro kun stiller op med baskere, møde portugisiske Sporting Lissabon.
På udebane spillede Sporting Lissabon torsdag 1-1 ude mod Metalist Kharkiv fra Ukraine, og samlet blev det til en portugisisk 3-2-sejr.
Ukrainerne kan begræde, at Cleiton Xavier ved stillingen 1-1 i returkampen brandte et straffespark.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde