Atlético dropper billetsalg til sæsonkortholdere efter uro
For at beskytte sit omdømme vil Atlético Madrid droppe billetsalg til sæsonkortholdere i fem udekampe.
Den spanske storklub Atlético Madrid vil ikke sælge billetter til fans med sæsonkort i holdets fem næste udekampe.
Klubben er for nylig blevet ramt af sanktioner af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Spanske Fodboldforbund (RFEF).
Og det har fået klubben til at skride til handling, skriver nyhedsbureauet Reuters.
I sidste uge blev Atlético af Uefa idømt en bøde på 30.000 euro - svarende til over 200.000 kroner - efter at holdets udefans udviste "racistisk" adfærd i 0-4-nederlaget mod Benfica i Champions League.
Tidligere i oktober blev klubben også straffet for de optøjer, der i omkring 20 minutter afbrød Madrid-derbyet 29. september mod Real Madrid på Metropolitano Stadium.
RFEF besluttede således, at den sydlige ende af Metropolitano skulle lukkes i de kommende tre kampe.
Det er her, at de mest inkarnerede Atlético-fans opholder sig.
- Den skade, der er sket på Atlético og fansenes image, hvoraf langt de fleste har opført sig eksemplarisk, er svær at rette op på.
- Sagens alvor og vores ansvar for at beskytte klubbens omdømme har gjort det nødvendigt at tage denne beslutning, mens vi arbejder på at identificere alle, der har været involveret i hændelserne, oplyser Atlético ifølge Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker