Atlético er færdig i pokalturneringen efter choknederlag
Diego Simeone og Atletico Madrid tabte overraskende 1-2 til Leonesa. Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Leonesa fra Segunda Division B blev for stor en mundfuld for Atlético Madrid, der tabte efter forlængelse.
Det er magre tider i storklubben Atlético Madrid, der har svært ved at følge med i den spanske mesterskabskamp og nu også må vinke farvel til pokalturneringen.
Højest overraskende tabte Atlético 1-2 på udebane til Leonesa, der til daglig spiller i Segunda Division B på tredjehøjeste niveau i det spanske ligasystem.
Sergio Benito sørgede for chokresultatet med syv minutter igen af den forlængede spilletid.
Atlético blev fanget i et kontrastød, og defensiven var i uorden, da et blødt indlæg fra venstre side fik lov at sejle hele vejen på tværs af feltet til Benito, som hamrede bolden fladt i mål.
Det var ellers storfavoritterne, der havde taget 1-0-føringen efter lidt mere end en times spil.
Angel Correa stod pludselig fri på kanten af feltet og sendte bolden konsekvent i nettet.
Det tidligere så forsvarsstærke Atlético-hold ligner dog ikke sig selv i øjeblikket. I lørdags tabte Diego Simeones tropper til nedrykningstruede Eibar, og heller ikke mod Leonesa kunne man holde målet rent.
Syv minutter før tid skabte en høj bold panik i Atléticos felt, og efter et par tilfældigheder kunne Julen Castaneda sende kampen i forlænget spilletid med et brag af en helflugter.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie