Atlético hapser argentinsk verdensmester i City
Julián Alvarez skal fremover jagter trofæer med Atlético Madrid. (Arkivfoto). Foto: Moises Castillo/Ritzau Scanpix
Julian Alvarez skifter Manchester City ud med Atlético Madrid. Her har han fået en seksårig kontrakt.
Efter to et halvt år hos Manchester City skifter den argentinske angriber Julián Alvarez til spanske Atlético Madrid.
Det bekræfter den spanske hovedstadsklub på sin hjemmeside efter flere ugers forlydender om, at handlen var under opsejling.
Alvarez er blevet forsynet med en kontrakt for de kommende seks sæsoner.
Den 24-årige angriber kom til Manchester City fra River Plate i januar 2022 og var senere samme år med til at vinde VM med Argentina.
Han har stået i skyggen af Erling Haaland i City, men trods sin unge alder kan han allerede fremvise en flot pokalhøst.
Ud over VM og to Copa America-titler med Argentina har han også nået at vinde to engelske mesterskaber, FA Cuppen, Champions League og VM for klubhold med Manchester City.
Det blev til 103 kampe for den engelske storklub med 36 mål og 18 assister til følge.
Det er indtil videre blevet til 36 landskampe for Argentina.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde