Atlético-keeper redder 0-0 mod Real: Vi lever stadig
Atletico Madrids målmand Jan Oblak var glad for 0-0 mod Real Madrid i den første Champions League-kvartfinale.
Alt er åbent efter 0-0 i den første Champions League-kvartfinale mellem de spanske storklubber Atlético Madrid og Real Madrid.
Men det kunne være gået helt anderledes, hvis Reals Gareth Bale havde udnyttet sin friløber allerede efter tre minutter.
I stedet reddede Atlético-målmand Jan Oblak med en flot parade. Det gjorde han også i andre situationer og var derfor glad for resultatet.
- Jeg er meget tilfreds ligesom resten af holdet. Vi var nødt til at arbejde hårdt, og det var en hård kamp, men vi lever stadig.
- Selvfølgelig vil man altid gerne score og vinde, men det var også vigtigt, at vi ikke lukkede et mål ind på hjemmebane, siger Oblak til den spanske tv-station RTVE.
Det var syvende indbyrdes møde mellem Madrid-klubberne i denne sæson, og Real har endnu den første sejr til gode.
Derfor kan det være svært ar udpege favoritten til den samlede sejr.
- Jeg ved ikke, hvem der er favorit nu. Real har et godt hold med mange gode spillere, siger Oblak.
Hos Real var den ineffektive Bale ikke bange for at kalde sin klub favorit til at gå videre.
- 0-0 er et godt resultat for os inden hjemmekampen. Vi ville selvfølgelig gerne have scoret et udebanemål, men det var endnu vigtigere, at vi ikke lukkede mål ind selv.
- Vi spillede en god kamp - måske en af de bedste længe. Men vi havde desværre ikke heldet til at score, siger waliseren til TV3+.
Returkampen spilles onsdag den 22. april.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet