Atlético Madrid besejrer Benfica og vinder CL-gruppe C
En sejr ude over Benfica gør, at Atlético Madrid vinder gruppe C, hvor Galatasaray slutter på tredjepladsen.
Atlético Madrid vinder Champions Leagues gruppe C foran Benfica. Det stod klart, da spanierne i Portugal besejrede netop Benfica med 2-1.
Dermed slutter Atlético Madrid på førstepladsen med 13 point foran Benfica med 10 point. Galatasaray er klar til Europa League efter vinter, da det blev 1-1 hjemme mod FC Astana.
Atlético Madrid leverede varen efter den halve time, hvor nogle hurtige kombinationer endte med, at Luciano Vietto strøg afsted i dybden og lagde en aflevering skråt tilbage til Saul Niguez, der bragte hjemmeholdet foran 1-0.
Luciano Vietto gjorde det til 2-0 efter 55 minutter og bragte dermed Atletico på kurs mod gruppesejren, men med et kvarter igen kunne Benficas Raul Jimenez have afsluttet selv, men valgte at spille Konstantinos Mitroglou fri, som reducerede til 1-2.
I det andet opgør i gruppen var tyrkiske Galatasaray og FC Astana ude i en direkte kamp om, hvem der skulle løbe med tredjepladsen og dermed en billet til Europa League.
Her sluttede første halvleg 0-0, men der kom gang i målscoringen mod slutningen. Først bragte Patrick Twumasi gæsterne foran 1-0 efter 62 minutter, men to minutter senere udlignede Selcük Inan, hvilket sender Galatasaray videre til 1/16-finalerne i Europa League.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde