Atlético Madrid blev sat på plads i Baskerlandet
Atlético Madrid løb ind i sæsonens blot fjerde nederlag i Primera Division, da holdet var på besøg hos Athletic Bilbao.
Europa League-vindernes nederlag var til gengæld ret klart, for hjemmeholdet vandt opgøret med 3-0.
Efter en målløs første halvleg lå de to hold ellers lige ved indgangen til anden halvleg.
Mikel San Jose fik dog fyret op under hjemmeholdets fans, da han kort efter fik scoret kampens første mål, og Markel Susaeta fik senere øget baskernes føring til 2-0.
Atletico kæmper med lokalrivalerne Real Madrid om andenpladsen i ligaen, og et nederlag ville betyde, at forspringet til mestrene kun ville være fire point.
Derfor forsøgte Atletico-spillerne at fremtvinge bare et enkelt point, men i stedet satte Oscar de Marcos trumf på med Bilbao tredje scoring seks minutter før tid.
3-0-resultatet er en tangering af det hidtil største nederlag til Atlético Madrid i denne sæson. Da klubben mødte Barcelona 16. december, endte det med et 1-4-nederlag.
I søndagens anden sene kamp skød Malaga sig op på fjerdepladsen i ligaen med en 3-2-sejr over bundholdet Mallorca på udebane.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet