Atlético Madrid er enig med Monaco om køb af stjernefrø
Thomas Lemar er kun detaljer fra et skifte til Atlético Madrid. Foto: Gonzalo Fuentes/reuters/arkiv/Reuters
Gonzalo Fuentes/reuters/arkiv/Reuters
Kun få detaljer mangler at blive færdiggjort, inden Thomas Lemar skifter fra Monaco til Atlético Madrid.
Fodboldklubben Atlético Madrid er tæt på en forstærkning til næste sæson i Primera Division.
Den spanske klub meddeler på sin hjemmeside, at den er blevet enig med den franske klub Monaco om et køb af Thomas Lemar.
Atlético Madrid skriver, at kun de sidste detaljer mangler, før skiftet falder helt på plads.
Klubben sluttede i den netop overståede sæson som nummer to i den spanske liga efter FC Barcelona.
Atlético Madrid vandt desuden Europa League, efter at klubben havde skuffet med en tredjeplads i gruppespillet i Champions League.
Thomas Lemar var sidste år med til at gøre Monaco til fransk mester, og han har også vist sig frem i Champions League, hvor Monaco nåede semifinalen sidste år.
Den 22-årige spiller er en del af den franske trup, der skal spille VM i Rusland.
Her er Frankrig med i gruppe C, hvor holdet skal møde Australien, Peru og Danmark.
Thomas Lemar debuterede som 17-årig for Monaco i 2013. Tre år senere fik han debut på det franske landshold, hvor han foreløbig har spillet 12 landskampe og scoret tre mål.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker