En pinlig pokalexit var dråben, der fik bægeret til at flyde over for klubledelsen i spanske Atlético Madrid.
Cheftræner Gregorio Manzano blev torsdag fyret, efter at Atlético Madrid onsdag blev slået ud af den spanske pokalturnering af upåagtede Albacete fra den tredjebedste række i Spanien.
På hjemmebane tabte Atlético Madrid 0-1 til Albacete, som havde vundet den første kamp 2-1 og dermed gik videre med samlet 3-1.
- Bestyrelsen i Atlético Madrid besluttede på et møde torsdag om den sportslige situation at afskedige Gregorio Manzano som førsteholdets træner, lyder det på Atletico Madrids hjemmeside.
- Klubben vil nu fokusere på at ansætte en ny træner til at lede førsteholdet, skriver klubben.
Spanske og internationale medier spekulerer i, at den tidligere argentinske landsholdsspiller og Atletico Madrid-spiller Diego Simeone bliver klubbens næste træner.
Simeone har da også selv udtalt, at han er klar til jobbet i Madrid, efter at han tirsdag sagde op som træner for Racing Club i hjemlandet Argentina.
Atlético Madrid ligger lige nu nummer ti i den spanske Primera Division.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet