Atlético Madrid henter angrebsstjerne hos konkurrent
Kevin Gameiro skifter fra Sevilla til Atlético Madrid, hvor han har fået en fireårig kontrakt.
Atlético Madrid har forstærket konkurrencen på angrebspositionerne frem mod den kommende sæson.
Klubben meddeler lørdag, at man har købt den franske angriber Kevin Gameiro i Sevilla, hvor han de seneste tre sæsoner har været med til at vinde Europa League.
Gameiro får en fireårig kontrakt i hovedstadsklubben, betinget af at han består lørdagens lægetjek.
Ifølge Reuters bliver Sevilla betalt 32 millioner euro, hvilket svarer til 238 millioner kroner, for at slippe den lynhurtige angriber. Beløbet kan alt efter præstationer stige yderligere.
Han har scoret 39 mål i 92 ligakampe for Sevilla. Hertil kommer en række mål i såvel den spanske pokalturnering samt i flere europæiske turneringer.
Sevilla fik allerede afløseren på plads fredag, da man lejede den argentinske angriber Luciano Vietto i netop Atlético Madrid.
Før skiftet til spansk fodbold spillede Gameiro for Paris Saint-Germain, Lorient og Strasbourg i hjemlandet.
Senere lørdag meddelte Sevilla, at klubben har købt angriberen Wissam Ben Yedder i franske Toulouse.
25-årige Ben Yedder scorede 23 gange for Toulouse i ligaen i den forgangne sæson, og han koster Sevilla ni millioner euro (ca. 67 millioner kroner).
Angriberen har fået en femårig kontrakt i den andalusiske klub.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde