Atlético Madrid henter Morata på en permanent aftale
Alvaro Morata har spillet 31 landskampe og score 16 mål for Spanien. Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Atlético Madrid er blevet enige med Chelsea om at købe Alvaro Morata, der har været lejet ud til klubben i år.
Alvaro Morata skifter permanent til Atlético Madrid.
Den spanske klub er blevet enig med Chelsea om at købe angriberen, der har været lejet ud til Madrid-klubben siden januar i år.
Det bekræfter begge klubber på deres hjemmesider.
Aftalen begynder officielt, når Moratas lejeophold i Atlético slutter 1. juli 2020.
26-årige Morata vender dermed permanent tilbage til spansk fodbold og den klub, hvor han var tilknyttet som ungdomsspiller, inden han via Getafe skiftede til rivalen Real Madrid.
Spanieren slog dog aldrig for alvor igennem i Real Madrid som en angriber, klubben ville satse på.
Han spillede to sæsoner i Juventus med stor succes, inden han vendte tilbage til Real Madrid, som i 2017 solgte ham til Chelsea.
Heller ikke i Premier League-klubben formåede Morata at leve op til forventningerne, og klubben lejede ham ud til Atlético. Inden da nåede han at spille 72 kampe for Chelsea med 24 mål til følge.
I Atlético har han siden sin debut 3. februar scoret seks mål i 17 kampe for klubben.
Morata er ikke den eneste angriber, der har sikret sig en kontrakt med den spanske storklub.
Tidligere på ugen meddelte Atlético Madrid, at klubben har købt 19-årige João Félix i Benfica på en syvårig aftale.
João Félix havde en frikøbsklausul på 120 millioner euro, men Atlético bød i hvert fald 126 millioner euro, svarende til 940 millioner kroner, for angriberen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde