Atlético Madrid køber argentinsk Serie A-stjerne
Rodrigo De Paul fejrer sin scoring for Argentina mod Ecuador på vej Copa America-triumfen. Det var midtbanespillerens første og eneste mål for landsholdet i indtil videre 28 optrædener. Foto: Douglas Magno/Ritzau Scanpix
Douglas Magno/Ritzau Scanpix
Atlético Madrid har lavet en femårig kontrakt med den argentinske landsholdsprofil Rodrigo de Paul.
Atlético Madrid har mandag fuldført en markant forstærkning af holdet frem mod den kommende sæson.
Fra den italienske klub Udinese kommer midtbanespilleren Rodrigo de Paul, der lørdag var med til at sikre Argentina sejren ved Copa America.
Den 27-årige kreatør har lavet en femårig kontrakt, skriver Atlético Madrid på sin hjemmeside og tilføjer, at lægetjekket er gennemført og bestået.
Han bliver i Atlético Madrid forenet med landsmanden Diego Simeone, der netop har forlænget sin kontrakt som cheftræner for holdet.
- Jeg er meget glad for muligheden for at arbejde under Simeones ledelse. Mest af alt på grund af den træner, han er. Han er en af de bedste nogensinde.
- Jeg elsker fodbold, og det er et privilegie at have en træner som Simeone til at guide mig, siger den nyslåede Atletico Madrid-spiller til klubbens hjemmeside.
De Paul har udviklet sig til en af Serie A's mest markante spillere gennem de seneste sæsoner.
I alt står han noteret for 184 kampe for Udinese. Heri har han bidraget med 34 mål og 36 assists.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker