Atlético Madrid snubler mod Levante
Først var det Barcelona, der svigtede i kampen om det spanske fodboldmesterskab, og søndag kom turen så til Atlético Madrid.
Primera Divisions førerhold leverede lidt af en svipser i udekampen mod Levante, som endte 2-0 til hjemmeholdet.
Dermed lykkedes det ikke at øge føringen til Barcelona og Real Madrid yderligere.
Atlético-spillerne var dog selv med til at sætte Levante i gang. Felipe Luis ramte et hjørnespark uheldigt og snød målmand Thibaut Courtois med et selvmål.
Chancerne til at udligne var der en del af, men skarpheden manglede. Den havde Levantes David Barral derimod, da han midtvejs i anden halvleg scorede til slutresultatet.
Resultatet betyder, at Atlético Madrid fortsat har tre point ned til Barcelona, som man dog møder i sidste spillerunde.
Real Madrid er seks point bagefter, men har spillet to kampe færre, og derfor er alle tre hold i allerhøjeste grad med i kampen om trofæet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker