Atlético Madrid storsejrer sig i europæisk kvartfinale
Fernando Torres blev dobbelt målscorer for Atlético Madrid, der vandt stort i Moskva. Foto: Scanpix/Kirill Kudryavtsev
Scanpix/Kirill Kudryavtsev
Trods hjemmebane var Lokomotiv Moskva chanceløs mod Atlético Madrid, der vandt hele 5-1.
Atlético Madrid er bookmakernes favorit til at vinde Europa League, og det bliver der næppe ændret på efter holdets præstationer i ottendedelsfinalekampene mod Lokomotiv Moskva.
Spanierne vandt torsdagens returkamp på udebane med hele 5-1, og efter en sikker 3-0-sejr hjemme i Madrid for uge siden går holdet videre til kvartfinalen med de overlegne cifre 8-1.
Lokomotiv Moskva er ellers alene i spidsen af den russiske liga, men selv på egen iskolde bane kunne holdet intet stille op mod de spanske gæster.
Ganske vist lykkedes det Lokomotiv Moskva at komme til pause med 1-1, men i anden halvleg gik det helt galt for træner Yuri Semins tropper.
Der var kun spillet to minutter, da Saúl Ñíguez sparkede et indlæg fra Filipe Luís i nettet til 2-1, og midt i halvlegen øgede Fernando Torres til 3-1 fra straffesparkspletten.
20 minutter før tid gjorde Torres sig til dobbelt målscorer, da moskovitternes bagkæde åbnede en ladeport, som angrebsveteranen kunne løbe igennem.
Indskiftede Antoine Griezmann sørgede for slutresultatet 5-1 ved at udnytte et sublimt oplæg fra Angel Correa.
Der er lodtrækning til kvartfinalerne fredag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde