Atlético Madrid tager smal sejr over Durmisis Betis
Atletico Madrids Nicolas Gaitan (tv.) stod for scoringen til 1-0 tidligt i hjemmekampen mod Real Betis. Arkivfoto. Foto: AP/Francisco Seco
AP/Francisco Seco
Riza Durmisi fik fuld spilletid for Real Betis, som på udebane tabte 0-1 til Atlético Madrid.
Den danske landsholdsspiller Riza Durmisi leverede en godkendt indsats i venstre forsvarsside for Real Betis, da holdet gæstede Atlético Madrid i den spanske liga.
Alligevel var det ikke nok for den grønblusede Sevilla-klub, der indkasserede et nederlag på 0-1.
Noget af det værste, der kan ske som modstander til Atlético Madrid, er, at man kommer bagud tidligt, for Diego Simeones Atlético-defensiv er ofte tæt på unedbrydelig.
Og det var præcis, hvad der skete for Betis.
Der var spillet mindre end ti minutter, da Nicolas Gaitan kastede sig frem i bolden ved bagstolpen og dirigerede en tværaflevering ind til 1-0.
Udeholdet kom faktisk frem til et par fine chancer i løbet af kampen, men der er så meget selvtillid i Atlético-defensiven, at man hele tiden sidder med fornemmelsen af, at Diego Godin og co. i bagkæden er i total kontrol.
Etmålsføringen holdt til pausen, og som tiden gik i anden halvleg, fik hjemmeholdet mere og mere styr på kampen. Betis formåede simpelthen ikke at etablere et reelt pres på Atlético-målet.
1-0 holdt hele vejen til slutfløjt, og med sejren holder Atlético Madrid sig lige i haserne på Sevilla og FC Barcelona i ligastillingen. De tre klubber fører an i jagten på topholdet Real Madrid.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned