Spanske Atlético Madrid vandt onsdag aften Europa League. Holdet vandt efter forlænget spilletid 2-1 over engelske Fulham på HSH Nordbank Arena i Hamburg i debutsæsonen af Europa League.
Det tyske stadion sydede, mens regnen silede. Efter en spændende første halvleg gik holdene til pause med resultatet 1-1.
Selv om Atlético havde overtaget i begyndelsen af kampen og i det 32. minut kom foran på et mål af Diego Forlán, fightede Fulham sig tilbage.
Efter flere dribledueller foran Atléticos mål kunne waliseren Simon Davies i 37. minut udligne for Fulham.
Efter pausen viste Fulham mere aggressivitet, men en målløs halvleg betød, at kampen røg i forlænget spilletid.
I 116. minut var Forlán igen på spil og kunne sætte den afgørende bold ind bag Fulhams målmand og hive sejren hjem til Atlético Madrid.
Onsdagens finale var Fulhams første europæiske finale nogensinde, og det var blot anden gang, at holdet overhovedet var med i de europæiske klubturneringer.
For Atlético Madrid blev det anden europæiske titel, 48 år efter at holdet vandt den daværende Europa Cup for pokalvindere.
Samtidig fik holdet oprejsning efter en skuffende sæson, hvor klubben hurtigt røg ud af Champions League og blot ligger nummer ni i den spanske Primera Division før sidste spillerunde.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde