Atlético op på andenpladsen: Villa bankede Krohn-Dehli
Atlético Madrid skød sig lørdag aften op på andenpladsen i den spanske Primera Division med en 2-0-sejr ude over Celta Vigo.
Med sejren har Atlético faktisk lige så mange point som Real Madrid, men lokalrivalerne topper ligaen i kraft af en bedre målscore. Real spiller søndag hjemme mod Levante.
Atlético Madrid kan især takke angrebsveteranen David Villa for sejren i Vigo. Den tidligere Barcelona-stjerne scorede midt i anden halvleg to gange på to minutter.
Celta Vigos danske landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli startede inde for værterne og fik 75 minutter, inden han blev skiftet ud.
Sejren var vigtig for gæsterne, da der ikke er råd til mange fejltagelser i den uhyre tætte topstrid i Spanien. Madrilenerne kan endda glæde sig over, at Barcelona tidligere lørdag snublede ude mod Valladolid, som overraskende vandt med 1-0.
Atlético Madrid har i det hele taget gang i en flot sæson. På tirsdag spiller klubben returopgør i Champions Leagues 1/8-finale hjemme mod AC Milan. Spanierne har en 1-0-føring med fra det første opgør.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker