Atletico sætter guldkurs med sejr over Sociedad
Angel Correa (til venstre) jubler efter sin scoring. Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix
Atlético Madrid lagde pres på rivalerne i guldkampen i La Liga, da Real Sociedad blev slået med 2-1.
Atlético Madrid kom onsdag aften et skridt nærmere klubbens første mesterskab i syv år.
I den tætte topstrid i La Liga kunne Diego Simeones tropper sætte tre point på kontoen efter en sejr på 2-1 hjemme over Real Sociedad.
Resultatet betyder, at Atlético har 80 point på førstepladsen med to kampe tilbage. FC Barcelona på andenpladsen har 76, mens Real Madrid har 75 på tredjepladsen. Real har dog spillet en kamp færre end de to andre hold.
Mens intet altså endnu er afgjort, så ligger det nu fast, at Sevilla, der tidligere onsdag vandt 1-0 over Valencia, ikke ender med et sæt overraskende guldmedaljer.
Klubben har ellers sneget sig ind på de tre topklubber i løbet af foråret, men er nu på fjerdepladsen efterladt med seks point op til Atlético Madrid med to kampe tilbage.
Selv hvis de to hold skulle ende med lige mange point, ville Atlético ligge over Sevilla på grund af en bedre indbyrdes statistik i denne sæson.
Yannick Carrasco sparkede Atlético i front efter et kvarter i onsdagens kamp mod Real Sociedad. Efter et hjørnespark holdt Madrid-holdet presset på Sociedad, og til sidst endte bolden ved Carrasco, der prikkede den ind.
Angel Correa gjorde det til 2-0 efter 27 minutter. Et langt udspark endte efter et par afleveringer ved Correa, der køligt fordoblede Atléticos føring.
Det gjorde Atlético i stand til at trække sig længere tilbage og etablere holdets normalt bundsolide defensiv. Initiativet blev overladt til gæsterne, der da også kom til flere afslutninger.
Der blev dog først reduceret med små ti minutter tilbage, da Igor Zubeldia endte med bolden efter et hjørnespark og bankede den ind til 1-2.
Det gjorde pludselig afslutningen spændende, men Atlético forsvarede altså sejren hjem og har altså stadig serveretten i kampen om guldet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker