Atlético-scoring på tomt mål giver Koeman panderynker
Ronald Koeman blev ansat efter den forgangne sæson, men må indtil videre sande, at holdet ikke er kommet op i omdrejninger i ligaen. Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix
Atlético Madrids mål i sejren over FC Barcelona burde være undgået, mener cheftræner Ronald Koeman.
Ét mål var forskellen på Atlético Madrid og FC Barcelona lørdag aften.
Desværre for catalonierne var det Atlético-belgieren Yannick Carrasco, der stod for det, da han scorede til slutresultatet 1-0 i tillægstiden til første halvleg.
Barcelona tabte bolden højt oppe på banen, og Angel Correa fandt hurtigt holdkammeraten Carrasco. Han rundede Barcelona-målmand Marc-André ter Stegen, der var langt ude af sit mål, og sparkede bolden i et tomt mål til stor frustration for Barcelona-træner Ronald Koeman.
- Vi kan ikke tillade os at lukke sådan et mål ind, siger han efter kampen.
- Målet var vores egen fejl. Man kan ikke miste bolden på den måde og lukke sådan et mål ind så sent i halvlegen. Det er altid svært at skabe chancer mod Atlético, men når man taber bolden, skal man gøre det bedre.
Målet, nederlaget og nul point betyder, at Barcelona noget overraskende er helt nede på tiendepladsen i La Liga efter otte kampe.
Holdet har tabt lige så mange kampe i ligaen, som det har vundet, men det ligger Koeman nu ikke søvnløs over.
- Jeg er ikke bekymret for vores placering i tabellen lige nu. Vi skal bare fokusere på at vinde en række kampe. Det er det vigtigste lige nu, siger han.
- Træneren har hovedansvaret for holdets resultater, og jeg bliver nødt til at tro på spillerne. Men vi skal forbedre os i defensiven og angrebet.
FC Barcelona ansatte efter den forgangne sæson Ronald Koeman som afløser for Quique Setién.
Efter en kaotisk periode og kritik fra mange af klubbens medlemmer valgte Josep Maria Bartomeu i slutningen af oktober at trække sig som præsident for klubben.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde