Atlético slår Valencia og sætter Barcelonas fest på køl
Antoine Griezmann scorede et enkelt mål, da Atlético Madrid onsdag slog Valencia med Daniel Wass i Primera Division. Foto: Susana Vera/Reuters
Susana Vera/Reuters
Barcelona måtte lade mesterskabs-champagnen blive på køl, da Atlético Madrid hjemme slog Valencia 3-2.
Atlético Madrid synes opsat på at holde lokalrivalerne fra Real Madrid under sig i denne sæson i Primera Division.
Onsdag aften tog Atlético imod Valencia, der havde Daniel Wass med i hele kampen, og her vandt hjemmeholdet 3-2 i en livlig kamp.
Dermed måtte FC Barcelona lade champagnen forblive på køl, da et nederlag til Atlético ville have gjort Barcelona til spansk mester.
Álvaro Morata bragte Atlético foran efter ni minutter, men Kévin Gameiro fik udlignet i første halvleg.
Så var det Antoine Griezmann, der headede Atlético foran 2-1, inden Daniel Parejo udlignede for Valencia på et straffespark i det 77. minut.
Angel Correa sikrede sejren ni minutter før tid, og med sejren nåede Atlético op på 71 point på andenpladsen, mens Real Madrid følger efter med 64 point for en kamp færre.
Barcelona topper suverænt med 80 point, og det ligner blot et spørgsmål om tid, før mesterskabet kan fejres i Barcelona.
Celta Vigo fik 1-1 ude mod Espanyol. Her blev Pione Sisto og Andrew Hjulsager sendt på banen for Celta i løbet af anden halvleg.
Martin Braithwaite blev skiftet ind midt i anden halvleg, da Leganes hjemme tabte 0-1 til Athletic Bilbao.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned