Atlético-spiller får nedsat straf efter Messi-stempling
Filipe Luís kan nøjes med at sidde over i en enkelt kamp, efter at han stemplede Lionel Messi på knæet.
Onsdag blev Atlético Madrid-spilleren Filipe Luís idømt tre spilledages karantæne, efter at han lørdag i sidste uge pådrog sig et direkte rødt kort i udekampen mod FC Barcelona.
Torsdag blev brasilianerens karantæne imidlertid sat ned til en enkelt spilledag, fordi Atlético Madrid havde held med en appel.
Filipe Luís blev udvist, da han kort før pausen stak sin venstre støvle frem og plantede støvleknopperne på superstjernen Lionel Messis venstre knæ.
Det fik blandt andre Barcelona-træner Luis Enrique helt op i det røde felt.
- Tacklingen skræmte mig, sagde træneren efter kampen.
Lionel Messi kunne dog spille kampen færdig for hjemmeholdet, der vandt 2-1 og udbyggede føringen i Primera Division.
I anden halvleg fik Atlético Madrid også vist Diego Godin ud, da han pådrog sig sin anden advarsel i kampen.
FC Barcelona topper Primera Division med 51 point for 21 kampe.
Atlético Madrid er nummer to med 48 point for 22 kampe.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker