Atlético-topscorer er formentlig klar til titelbrag
Atlético Madrid kan formentlig se frem til at blev forstærket fra øverste hylde, når holdet lørdag spiller den altafgørende kamp om det spanske mesterskab.
Holdets topscorer, Diego Costa, trænede torsdag sammen med resten af truppen ovenpå sin muskelskade og er sandsynligvis klar til at spille udekampen i den sidste spillerunde mod FC Barcelona, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Hvis Atlético henter mindst uafgjort i kampen på Camp Nou, er mesterskabet hjemme, mens Barcelona kan tage titlen med en sejr.
Allerede i den forgangne weekend kunne Atlético have sikret sig titlen med en hjemmesejr over Malaga, da Barcelona samtidig smed point.
Men uden den skadede Diego Costa formåede Atlético blot at få 1-1. Han har været en vital brik i angrebet i denne sæson. Således er han noteret for 27 ligamål.
I Champions League, hvor Atlético møder lokalrivalen Real Madrid i finalen, har Costa scoret otte gange i sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub