Atletico-træner: Jeg tager herfra med stolthed
Atletico's træner Diego Simeone, onsdag aften på Santiago Bernabeu i Madrid. Foto: Paul White/AP/POLFOTO
Paul White/AP/POLFOTO
Trods et samlet 0-1-nederlag til Real Madrid var Atletico Madrids træner Diego Simeone tilfreds med sit hold.
Efter syv indbyrdes kampe i træk uden nederlag til Real Madrid tabte Atlético Madrid onsdag aften med 0-1 og er dermed ude af Champions League.
Over to kvartfinaler skulle et mål i det 88. minut i returkampen afgøre det hele, og Atletico Madrid-træner Diego Simeone var ikke skuffet over sine spilleres indsats.
- Jeg tager herfra med stolthed over mit hold. Endnu en gang var vi yderst konkurrencedygtige i en meget svær turnering som Champions League, siger Simeone.
Det er andet år i træk, at Real Madrid spænder ben for Atlético Madrid i Champions League. Sidste år vandt Real Madrid finalen efter forlænget spilletid.
- Som vi kæmpede mod Real Madrid, så er jeg sikker på, at jeg har et hold bestående af mænd, et hold som arbejder meget godt.
- Vi kan spille både bedre og dårligere, men jeg er så stolt af spillerne og over at være træner for disse gutter, som gav alt, siger argentineren.
Ud over Real Madrid er også FC Barcelona, Bayern München og Juventus klar til semifinalerne. Der er lodtrækning fredag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde