Atletico vinder og trækker fra storebror Real Madrid
Atlético Madrid udnyttede søndag aften til fulde, at Real Madrid lørdag skuffede fælt med en nulløsning ude mod bundholdet Osasuna.
For med en 2-0-hjemmesejr over Real Zaragoza er Atlético Madrid på andenpladsen i Primera Division nu hele syv point foran sin mere kendte storebror.
Den tidligere Chelsea-midtbanespiller Thiago Mendes scorede til 1-0 og klubbens topscorer, Radamel Falcao, nettede til 2-0 på et straffespark - begge mål scoret inden for det sidste kvarter af første halvleg, og de mål lukkede reelt opgøret.
Sejren betyder også, at Atlético Madrid fortsætter sin forrygende form på hjemmebanen i denne sæson. Det er nu blevet til 10 sejre i 10 kampe.
Mens Atlético Madrid sidder solidt på andenpladsen, er der et godt stykke op til førerholdet, FC Barcelona.
Lionel Messi og holdkammeraterne er otte point foran Atlético Madrid, og FC Barcelona har endda en kamp i baghånden - den spilles i aften, søndag, klokken 21 ude mod Malaga.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned