Atletik-bosser efter skandalen: Kontrol virker
Foto: Derek Blair/ Scanpix /Scanpix
Derek Blair/ Scanpix /Scanpix
Det internationale atletikforbund (IAAF) vælger den positive vinkel på søndagens dopingskandale, hvor blandt andre to af sportens største stjerner, 100-meter-stjernerne Asafa Powell og Tyson Gay, blev afsløret som dopingbrugere.
De positive dopingprøver viser, at antidopingarbejdet virker, mener atletiklederne. Forbundet har en pligt til at beskytte de udøvere, der tror på en ren sport, understreger IAAF i en erklæring.
- At vi har været i stand til at afsløre og fjerne atleter, som har brudt vores antidopingregler, skal ses i den kontekst, lyder det.
- Vores antidopingprograms troværdighed bliver øget og ikke mindsket, hver gang vi kan afsløre en ny sag, lyder det fra atletikforbundet, som ikke konkret diskuterer de aktuelle sager, der kommer få uger før VM i Moskva.
Asafa Powell og fire andre jamaicanske udøvere fuldendte søndag en trist dag for atletiksporten, da det blev offentliggjort, at de har afleveret positive dopingprøver.
Kort forinden var det blevet kendt, at Tyson Gay havde gjort det samme.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde