Atletik-helte sørger over Boston-ofre
Maratonstjernerne Haile Gebrselassie og Paula Radcliffe er blandt de mange, der udtrykker deres sorg på de sociale medier over eksplosionerne ved maratonløbet i Boston, der har kostet mindst tre personer livet.
- Forfærdet over at høre nyheden om bombeeksplosionerne nær Boston maratons mållinje, skrev Paula Radcliffe på Twitter før omfanget af eksplosionerne endnu var kendt.
- Skrækkelig situation, mine tanker er hos alle, skrev historiens hurtigste kvindelige maratonløber senere og tilføjede:
- Der er nogle meget syge mennesker derude, hvem ville gøre sådan noget?
Den etiopiske løber og tidligere verdensrekordholder Haile Gebrselassie udtrykte også sin sorg på det sociale medie.
- Løb bringer folk sammen, men hvad der skete i Boston er frygteligt. Mine tanker er hos alle i Boston, skriver han på Twitter.
Den paralympiske stjerne David Weir greb også til tasterne.
- Virkelig triste nyheder om Boston, tænker på alle, der er blevet påvirket, skriver den seksdobbelte vinder af kørestolsdivisionen i London Marathon.
Søndag skal London Marathon afholdes, og ifølge arrangørerne er det fortsat planen at gennemføre løbet, men sikkerhedsforanstaltninger vil blive revideret.
- Vores umiddelbare tanker er hos de mennesker, der er der (i Boston, red) og deres familier. Det er en meget trist dag for atletikken og for vores venner og kolleger inden for maratonløb, siger Nick Bitel, den administrerende direktør for London Marathon.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned