Atletikforbund går aggressivt til værks mod doping
Det internationale atletikforbund (IAAF) er i den grad på vagt over for eventuelle dopingsyndere ved det kommende verdensmesterskab i Moskva.
Det garanterer IAAF's næstformand, Sebastian Coe, efter at atletikverdenen har været ramt af en stribe dopingskandaler inden for de seneste uger.
Her er blandt andre den jamaicanske sprinter Asafa Powell testet positiv, mens også den tidligere VM-vinder i 100 meter-løb Tyson Gay er røget i dopingfælden. Ingen af dem stiller op på løbebanen i Rusland.
- Det rigtige at gøre er at være aggressiv i vores dopingtest, altid være sikre på at vores teknologi er foran modstandernes, og vores overordnede opgave er at sikre en ren sport for rene atleter, siger Sebastian Coe.
Næstformanden mener dog, at det vil være urealistisk at tro, at man nogensinde kan få en 100 procent ren sport.
- Men vi tager dopingproblemet mere seriøst end nogensinde før, lyder det fra Sebastian Coe.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie