Atletikpræsident vil gøre sig fortjent til tillid
Atletikpræsident vil gøre sig fortjent til tillid Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Sebastian Coe, der selv bliver belastet af Wada-rapport, vil implementere anbefalinger fra rapporten.
Præsidenten for Det Internationale Atletikforbund (IAAF), Sebastian Coe, er efterhånden en ganske velbevandret herre ud i kunsten at beklage og love bod og bedring.
Torsdag måtte den 59-årige brite på den igen, da Det Internationale Antidopingagentur (Wada) offentliggjorde en rapport om, hvordan IAAF håndterede den meget omtalte sag om udbredt brug af doping blandt russiske atleter.
- Rejsen tilbage mod tillid vil tage meget lang tid og bliver en smertefuld proces, siger Sebastian Coe ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Vi kan ikke sidde her og tigge om tillid. Vi skal vise med hver eneste af vores handlinger, at vi gør os fortjent til den tillid, siger han.
Rusland er i øjeblikket suspenderet af IAAF, og en lang række tidligere topfolk i IAAF har fået karantæner.
Den tidligere IAAF-præsident Lamine Diack udpeges som hovedskurken i rapporten, men Sebastian Coe, der afløste senegaleseren som præsident i august sidste år, må ifølge rapporten også have kendt til dopingprogrammerne.
Coe var vicepræsident i IAAF fra 2007 til 2015, hvor han altså blev forbundets præsident.
Wada-kommissionens formand, Richard Pound, vurderer alligevel, at briten er den bedste til at føre IAAF videre fra den seneste tids skandaler.
Sebastian Coe udtrykker et ønske om at rydde op.
- Vi vil se meget nøje på mange af anbefalingerne i rapporten, og vi vil implementere dem i vores eget reformprogram, når vi tænker, at det er muligt, siger IAAF-præsidenten.
IAAF er selv i gang med en række initiativer, der skal forhindre lignende skandaler i at opstå i fremtiden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde