Atletiksprinter slipper med advarsel for doping
Selv om hun er testet positiv for doping, og har været suspenderet siden juni, slipper OL-guldvinderen Veronica Campbell-Brown med en offentlig advarsel.
Det oplyser Jamaicas atletikforbund.
- Disciplinærkomitéen har dømt, at Veronica Campbell-Brown har begået en antidoping-overtrædelse, skriver forbundet i en meddelelse.
- Komitéen har anbefalet, at en advarsel uden en udelukkelse er en passende straf, lyder det videre.
Sprinteren som vandt OL-guld på 200 meter i London sidste år, var testet positiv for stoffet hydrochlorothiazide, som er på Wadas forbudte liste fordi man mener, at det kan bruges som sløringsmiddel for andre dopingstoffer.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters, var stoffet indeholdt i en creme, Veronica Campbell-Brown brugte mod en skade på sit ene ben, og hun havde oplyst om cremen, da hun var til dopingkontrol.
Jamaicas succesrige atletikudøvere har haft adskillige problemer med positive dopingprøver i 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker