Atletiktræner: Forkert at beskylde Zlatan for doping
Tidligere svensk atletiklandstræner undskylder, at han har insinueret, at Zlatan Ibrahimovic har dopet sig.
Sveriges tidligere atletiklandstræner Ulf Karlsson undskylder sine dopingudtalelser om fodboldstjernen Zlatan Ibrahimovic.
Tidligere på ugen beskyldte Karlsson i en paneldebat den målfarlige angriber for at have dopet sig i en periode på seks måneder for omkring ti år siden, da Ibrahimovic optrådte for Juventus fra 2004 til 2006.
- Jeg vil gerne undskylde over for Zlatan og andre, der kan være blevet stødt over mine udtalelser, oplyser Karlsson i et brev, der er sendt til den svenske avis Nya Wermlands-Tidningen.
Ulf Karlsson vurderede tidligere på ugen i en sportspaneldebat, at fodboldstjernen på et halvt år tog ti kilo på i ren muskelmasse i Juventus-tiden, hvilket ifølge den tidligere atletiklandstræner er umuligt uden brug at ulovlige præparater.
- Det var ikke min hensigt at udpege Zlatan som dopet. Han er aldrig blevet taget i en kontrol, så det kan man ikke gøre.
- Mit udgangspunkt var at starte en diskussion omkring, at det næsten er umuligt at opbygge en sådan muskelmasse på så kort tid. Jeg ville ikke spekulere i, om han har dopet sig.
- Nu er der kommet mange diskussioner ud af det her, og det er jeg den første til at beklage, siger Ulf Karlsson til Nya Wermlands-Tidningen.
Han tilføjer, at han anser Paris Saint-Germain-spilleren for at være Sveriges bedste fodboldspiller nogensinde.
Zlatan Ibrahimovics agent Mino Raiola slog torsdag fast, at fodboldspilleren agter at sagsøge atletiktræneren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned