ATP Finals: Belgier snupper plads i finalen fra Federer
David Goffin slog Roger Federer i semifinalen ved ATP Finals i London. Foto: /ritzau/AP/Tim Ireland
/ritzau/AP/Tim Ireland
David Goffin overraskede i semifinalen mod Roger Federer ved ATP Finals. I finalen venter Dimitrov eller Sock.
Den belgiske tennisspiller David Goffin har højest overraskende kæmpet sig frem til finalen ved ATP Finals.
Lørdag slog den 26-årige belgier den mangeårige stjerne Roger Federer i semifinalen.
Efter en skidt start vandt Goffin opgøret med 2-6, 6-3 og 6-4 efter et imponerende comeback, der sendte Federer ud i mørket.
36-årige Federer var da også skuffet efter nederlaget.
- Det er en smule skuffende for mig, fordi vi spiller inde, og det er et underlag, jeg kan lide at spille på.
- Jeg havde mine chancer, men jeg tog dem ikke, og da han fik sine chancer, var han meget engageret. Det var forskellen i dag, siger Roger Federer ifølge AFP.
Belgieren kan søndag fuldende triumfen, når han i finalen i London møder enten Grigor Dimitrov eller Jack Sock, og Goffin havde svært ved at forstå, at han netop havde slået verdensstjernen Federer.
- Jeg mangler ord. Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg har det. Jeg er så glad for, at jeg har spillet kampen, som jeg gjorde. Det var virkelig et specielt øjeblik.
- Jeg ved ærlig talt ikke, hvad det var, som fungerede. Jeg tror bare, det var en fornemmelse på dagen.
- Jeg var nervøs, da vi begyndte kampen, men så begyndte jeg at have en god følelse med bolden. Mine server var der lige til slutningen, og det var bare min dag, siger David Goffin.
Dimitrov og Sock mødes senere lørdag i den anden semifinale.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde