ATP forlænger turneringssuspension til august
Det bliver tidligst i august, at Roger Federer og Rafael Nadal igen kan mødes ved en ATP Tour-turnering. (Arkivfoto). Foto: Mike Hutchings/Reuters
Mike Hutchings/Reuters
ATP Tour sløjfer otte turneringer i juli, men håber på tennisturneringer igen fra august.
De bedste professionelle tennisspillere på herresiden kommer tidligst til at spille turneringer igen i august.
Fredag har ATP Tour valgt at forlænge suspensionen af turneringer frem til og med 31. juli. Det er 18 dage længere end den tidligere suspension.
Det skriver ATP Touren på sin hjemmeside.
Forlængelsen rammer planlagte ATP-turneringer i Hamburg, Båstad, Newport, Los Cabos, Gstaad, Umag, Atlanta og Kitzbühel. Ingen af dem hører dog til de mest prestigefyldte turneringer i tenniskalenderen.
- På grund af de fortsatte usikkerheder om coronaviruspandemien beklager vi at måtte meddele, at vi har besluttet at forlænge suspensionen af ATP Touren, siger ATP-formand Andrea Gaudenzi.
- Vi fortsætter med at kigge på alle muligheder, der kan sørge for, at ATP Touren bliver genoptaget, så snart det er forsvarligt, og vi ser på muligheden for at genplacere turneringer senere i sæsonen.
ATP håber, at tennisturneringer, der er planlagt til at gå i gang efter 1. august, kan afvikles som planlagt.
Den næste opdatering om tennissæsonen forventes at komme i midten af juni, lyder det.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker