ATP-turnering i Tel Aviv bliver aflyst efter Hamas-angreb
Da der sidste år blev afholdt ATP-turnering i Tel Aviv, var det Novak Djokovic, der løb med sejren. (Arkivfoto). Foto: Ariel Schalit/Ritzau Scanpix
En tennisturnering, der skulle have fundet sted i Tel Aviv i november, er blevet aflyst af sikkerhedshensyn.
ATP-turneringen i Tel Aviv, der skulle have været afholdt i november, er blevet aflyst på grund af usikkerhed om sikkerhedssituationen i Israel.
Det oplyser turneringens arrangører ifølge det israelske medie The Jerusalem Post.
Turneringen skulle have været afholdt fra 5. til 11. november.
Arrangørerne håber på, at turneringen kan afholdes næste år.
- Arrangørerne beder for bedring for de sårede og deler sorgen, som de berørte familier oplever i disse mørke dage, lyder det ifølge The Jerusalem Post i en udtalelse.
Sidste år var Tel Aviv vært for en ATP-turnering for første gang siden 1996. Da var det serbiske Novak Djokovic, der løb med sejren.
Ifølge The Jerusalem Post har Det Israelske Tennisforbund (ITA) også aflyst flere andre internationale turneringer på lavere niveau, der enten var i gang eller skulle have været afholdt i de kommende uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker