Augsburg-spiller afløser skadet duo på landsholdet
Mads Valentin Pedersen har i denne sæson været på banen i 23 bundesligakampe for Augsburg. (arkivfoto). Foto: Jvºrgen Fromme/Ritzau Scanpix
Jvºrgen Fromme/Ritzau Scanpix
Skader koster Thomas Delaney og Yussuf Poulsen kamp mod Serbien. Mads Valentin Pedersen er ny mand i truppen.
Kantspilleren Mads Valentin Pedersen er indkaldt til fodboldlandsholdet og kan få debut i testkampen mod Serbien tirsdag aften.
DBU skriver på Twitter, at landstræner Kasper Hjulmand har sendt bud efter den venstrebenede fra Augsburg-spiller, der har en fortid i FC Nordsjælland.
Indkaldelsen kommer som konsekvens af, at både Thomas Delaney og Yussuf Poulsen har forladt landsholdslejren på grund af de skader, som de pådrog sig lørdag mod Holland.
Her måtte Delaney allerede midt i første halvleg opgive at spille videre, og inden pausen var det også slut for Yussuf Poulsen. Danmark tabte opgøret med 2-4.
At landstræneren må se bort fra den erfarne duo, kommer ikke som nogen overraskelse. Tidligere søndag meddelte Hjulmand, at alt tydede på, at de begge var ude af billedet til kampen mod serberne.
Ved samme lejlighed bemærkede han, at det kun blev nødvendigt at udtage én erstatning.
Det skyldes, at midtbanespilleren Casper Nielsen var i overskud og derfor ude af truppen mod Holland.
Selv om Mads Valentin Pedersen stadig har til gode at spille på A-landsholdet, er han langtfra et ukendt ansigt i DBU-regi.
Den hurtige kantspiller er i alt noteret for 35 landskampe på forskellige ungdomslandshold. Han trak senest i den rød-hvide trøje under EM-slutrunden for U21-landshold i Italien i 2019.
Han skiftede efterfølgende til Augsburg i den tyske Bundesliga, og efter nogle besværlige år har han efterhånden bidt sig fast i kamptruppen som enten venstre back eller midtbanespiller hos cheftræner Markus Weinzierl.
23 bundesligakampe og en enkelt scoring er det foreløbig blevet til i denne sæson på holdet, der kæmper hårdt for overlevelse i den bedste tyske række.
Danmark møder Serbien tirsdag aften klokken 18 i København.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet