Auri om Faxe: Giver mere overskud til mig
Brøndbys hårdtpressede træner Auri Skarbalius og assistenttræner Bent Christensen ser frem til at få hjælp fra John "Faxe" Jensen, der torsdag er blevet tilknyttet Brøndbys trænerteam som konsulent.
Klubben på den storkøbenhavnske vestegn har hyret John "Faxe" Jensen i et forsøg på at få holdet væk fra Superligaens sidsteplads.
- Vi er glade for, at Faxe kommer til. Vi glæder os over, at vi nu får flere ressourcer til rådighed og kan arbejde endnu mere nuanceret med tingene.
- At vi kan fordele ansvarsområderne mellem os vil helt klart give et større overskud til Bent og jeg i det daglige arbejde, siger Auri Skarbalius, der kun har ført sit hold frem til en enkelt superligasejr i denne sæson.
- Jeg kender "Faxe" rigtig godt, og han har blandt andet nogle stærke personlige egenskaber, som vi helt sikkert kan bruge.
- Jeg forventer, at han kommer til med en masse ny energi, og at vi sammen kan skabe bedre resultater, slutter cheftræner Auri Skarbalius.
Brøndby indtager Superligaens sidsteplads med otte point efter 12 spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde