Australian Open-chef sår tvivl om Djokovic
Novak Djokovic har vundet de seneste tre udgaver af Australian Open, men det er ikke sikkert, at han stiller op i 2022. Foto: Susana Vera/Reuters
Susana Vera/Reuters
Coronaramte Rafael Nadal spiller formentlig Australian Open, mens der er fornyet tvivl om Novak Djokovic.
Novak Djokovic står listet som deltager ved Australian Open i januar, men det er usikkert, om serberen rent faktisk stiller op.
Det er meldingen fra turneringens turneringsdirektør, Craig Tiley. Han er til gengæld mere optimistisk omkring Rafael Nadals deltagelse.
- Hvis Novak dukker op ved Australian Open, er han enten vaccineret eller har en gyldig medicinsk undtagelse, siger Tiley ifølge AFP.
Som udgangspunkt skal alle deltagere og trænere i Australian Open være vaccineret, men der vil være enkelte undtagelser, fastslår Tiley.
Identiteten på de spillere og trænere, der er undtaget, bliver ifølge turneringens protokol ikke afsløret.
Craig Tiley kommer heller ikke til at spørge ind til den serbiske verdensetters vaccinestatus.
- Han snakker ikke med nogen om det, og jeg kommer ikke til at spørge Novak om det. Det kommer ikke mig ved, siger Tiley.
Djokovic har vundet turneringen ni gange - inklusive de seneste tre udgaver.
Totalt har han vundet 20 grand slam-turneringer. Det samme har Roger Federer og Rafael Nadal.
Federer er knæskadet og kommer ikke til Australien. Nadal er på vej tilbage efter en periode med skader og har selv sået tvivl om sin deltagelse på grund af sin fysiske form.
For nylig meddelte spanieren desuden, at han er blevet testet positiv for corona.
- Jeg er sikker på, at Rafa kommer til at være her. Spillere, der bliver testet positive nu, vil ikke smitte længere efter en periode, så de skal nok klare sig, siger Craig Tiley.
Australian Open begynder 17. januar.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde